Creative B2B Marketing Manager
Kan du forvandle komplekse features til fængende case stories fyldt med værdiskabelse, og er AI en integreret del af dit kreative workflow? Så er det dig, vi leder efter.
Hos os tror vi på, at B2B-marketing skal føles ligesom den bedste B2C-marketing: visuelt lækker, personlig og hamrende interessant. Vi leder efter en stærkt kommercielt tænkende Creative B2B Marketing Manager, der kan tage vores visuelle identitet og content-produktion til næste niveau.
Du forstår værdien af det visuelle i et komplekst salg, og du trives i et miljø, hvor dit bidrag understøtter de lange, komplekse B2B-salgsprocesser.
Du bliver en central del af vores team i Aarhus, hvor du får masser af frihed til at eksekvere på dine idéer.
Hvem er Barma?
Barma er en dansk B2B-platform, der hjælper hospitality-virksomheder med at få mere ud af deres vigtigste ressource: deres frontline-medarbejdere. Vi samler onboarding, læring, kommunikation og hverdagens drift ét sted, så både restauranter, hoteller, festivaler og mange flere kan give deres folk en bedre start og en stærkere hverdag.
Du bliver en del af et team på 13 kolleger med hovedkontor i Aarhus. I dag er vi på det nordiske marked og i flere andre EU-lande, og vi vokser. Vi arbejder hurtigt, tager ansvar og går lige så meget op i at bygge et stærkt team som et stærkt produkt.
Hvad du skal lave (Dine primære opgaver)
Din hverdag bliver en god blanding af visuelt design, tekstforfatning og praktisk koordinering. Dine fokusområder bliver:
- Retning og brand: Du er med til at forme vores visuelle identitet og vores stemme, og til at beslutte, hvordan vi skiller os ud. Du bygger både fundamentet og indholdet.
- Grafisk materiale: Du designer og optimerer visuelt indhold til vores website og producerer professionelt salgsmateriale, der rykker modtageren og spiller sælgerne stærke.
- Case stories: Du opsøger, vinkler og producerer vores succeshistorier på tværs af formater – både til website, video og sociale medier.
- Nyhedsbreve: Du holder vores brugere informerede om alt det nye og fede, vi lancerer (hvor du formidler nye features), samt vores månedlige nyhedsopdateringer.
- SoMe (Founder-led): Sammen med ejerkredsen skal du agere "ghostwriter" på personlige, værdiskabende og fængende LinkedIn-opslag.
- Messer & netværk: Du har det praktiske og visuelle overblik, når vi deltager på messer og afholder netværksarrangementer.
Du skal hverken tænke på HubSpot, SalesOps eller betalt annoncering. Din tid går til den kreative eksekvering og projektledelsen bag. Vi har en stærk outbound-motor, vi skal supportere!
Hvem er du?
Vi leder efter en profil, der kan nikke ja til følgende:
- Lyst til at bygge: Du bliver tændt af tanken om at forme en marketingfunktion fra en tidlig fase, hvor der ikke findes en færdig drejebog. Du hjælper med at skrive den.
- Erfaring med B2B: Du har erfaring med B2B-marketing, gerne fra en tech-/SaaS-virksomhed eller et bureau, hvor du har set og arbejdet med flere B2B-cases.
- Fra produkt til kommunikation: Du har før omsat en softwareydelse til skarp marketing, der rammer en bestemt profil. Du er vant til at sætte dig dybt ind i et teknisk produkt og omsætte det til klar kommunikation for en ICP.
- AI-native: Du ser ikke AI som en trussel, men som din personlige superpower. Du ved præcis, hvordan du bruger AI-værktøjer til at researche, strukturere, layoute og skalere din content-produktion uden at miste den menneskelige nerve.
- Sprogligt og visuelt stærk: Du kan både skrive den skarpe overskrift og hurtigt strikke et flot layout sammen i Figma, Canva eller Adobe-pakken.
- Stærk koordinator: Du er struktureret og disciplineret omkring dine leveringer.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til vores tech-stack med blandt andet Figma, Canva, Webflow, Intercom og HubSpot.
Hvad vi tilbyder
- En nøglerolle i en vækstvirksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor du kommer helt tæt på ejerne.
- Et fedt og uformelt arbejdsmiljø på vores kontor i Aarhus.
- Frihed til at udfolde din kreativitet på content.
Ansøgning
Vi rekrutterer løbende, så send din ansøgning, dit CV og en portfolio (eller eksempler på tidligere arbejde/cases, du er stolt af) til Emil Skjold, CEO, på Emil@Barma.dk
NB.. Uden portfolio, vil din ansøgning ikke komme i betragtning.
Vi glæder os til at høre fra dig..!